Hvordan har kryptosektoren udviklet sig i den seneste tid?

Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med Mininvestering.

I 2021 var vi vidne til Bitcoin og andre kryptovalutaers meteoriske opblomstring, hvilket er typisk adfærd på alle nye markeder, især dem med en høj nyhedsgrad som f.eks. alt som er organiseret på blockchain-teknologi.

Normalisering af kryptovalutaer

Stillet over for en “indie”-udvikling af tidligere krypto og de finansielle institutioners forvirring over for Bitcoin-fænomenet bevæger vi os ind i normaliseringsfasen, dvs. søger en tilpasning til systemet.

Og de første skridt, som El Salvador i 2021, der valgte at anerkende Bitcoin som en lovlig valuta ved siden af den amerikanske dollar, åbner et betydeligt hul i fronten af dem, som benægter fænomenet digitale valutaer. El Salvador har truffet dette valg for at bevare værdien mod inflationen – et varmt emne i de nye vækstøkonomier, især i Afrika og Latinamerika.

World Economic Forum ser meget nøje på fænomenet med kryptovalutaer og blockchain-teknologi, der forbedrer de nuværende finansielle instrumenter betydeligt. Det er dog nødvendigt at overvinde fænomenets vilde vest-sider og håndtere transaktionernes sporbarhed og lovlighed på en mere sikker og gennemsigtig måde, så man kan modvirke hackerangreb og ransomware, der kræver løsepenge netop i kryptovalutaer.

Et andet stort problem med Bitcoins er markedets uigennemsigtighed, da ikke alle platforme er lige troværdige. Hvis du ønsker at gå ind i markedet, køb Bitcoin fra mæglere anbefalet af mininvestering.dk, da disse allerede er gennemtestet som pålidelige forsyningskilder.

Centralbankernes rolle

På trods af deres modvilje har landenes centralbanker indset, at digitale valutaer ikke forsvinder af sig selv. Derfor forbereder de sig på at konkurrere med kryptovalutaer ved at udstede digitale versioner af fiat-valutaer, de såkaldte CBDC’er (Central Bank Digital Coins), som efter planen vil blive frigivet senere i år. Listen over lande, der går i denne retning, er lang: Rusland og Chile arbejder på det, og Sverige og Japan har allerede indledt deres forsøg. Kina og Indien ser heller ikke passivt til.

Den største forskel mellem CDBC’er og kryptovalutaer er, at centralbankerne kan lægge al deres vægt og autoritet på vægtskålen, hvilket kan sætte ligevægten på spil og påvirke priserne på klassiske kryptovalutaer så de går nedad.

Problemet med miljøet

Et af de vigtigste problemer med de nuværende kryptovalutaer er deres store energifodaftryk, som påvirker miljøet. Udvinding af kryptovalutaer kræver en dedikeret computer og et stort energiforbrug – som generelt kommer fra faste, ikke-fornyelige brændstoffer.

For at sætte dette i sammenhæng anslår University of Cambridge, at Bitcoin-minedrift i øjeblikket kræver 0,5 % af jordens energiproduktion – mere energi end Sverige bruger på et år – og det er kendt, at de vigtigste minedriftssteder for kryptovalutaer ligger i lande, hvor energi er billigere, og derfor typisk produceres med traditionelle og forurenende energikilder som olie og kulstof.

Vi ser allerede nu en stigende modvilje mod krypto i miljøismens navn, og partier, der udnytter denne værdi, bevæger sig i denne samme retning. For eksempel har de skandinaviske lande udtrykt deres støtte til et moratorium for Bitcoin-minedrift i hele Europa. Ifølge en meningsmåling foretaget af YouGov er mere end 50 % af borgerne i Storbritannien enige.

Sammenfattende

Med deres mere organiske inddragelse i den almindelige finansverden kan vi i den nærmeste fremtid forvente mere og mere opmærksomhed – på godt og ondt – omkring kryptovalutaer – men vigtigst af alt er det sikkert, at det ikke vil være muligt for nogen at ignorere dem.